image
Sidste nyt

Se nye billeder fra turninger 


Nyhedsbrev november 2011 er klar


Så er kalender for sæson 2011/12 klar 


Se billeder fra Late Night   
Zumba

Kom i form på en sjov måde, vi starter nye Zumba hold.

Hold med level1 for alle, og level2 for øvede. 

Se vores program

Klippekort 10 gange til Kr. 450,-
Klippekort 20 gange til Kr. 800,- 
Klippekort 30 gange til Kr. 1.100,- 

Se her hvad du kan opleve med Zumba

blank

2010 November

  • NFS-nyt november 2010

Så er vi her med en ny udgave af NFS-nyt

 

 

Formandens klumme:

Ja, så gik endnu et par måneder i NFS dansesæson og Bestyrelsen har igen forskellige ting på hjertet, som vi gerne vil dele med jer gennem dette nyhedsbrev.

Sæsonen skulle være startet med en danse-weekend for klubbens turneringsdansere i standard og latin, men pga. for få tilmeldinger måtte vi desværre aflyse. Det skræmmer os nu ikke; vi forsøger formentlig snart igen J.

Herefter gik en del af bestyrelsesmøderne til planlægning af 'Lyserød Lørdag'; en landsdækkende aktivitetsdag, hvor der samles penge ind til Kræftens Bekæmpelse. For mere information – se næste punkt!

Så har klubbens dansere deltaget i forskellige turneringer; ting, der også vil blive uddybet senere i dette nyhedsbrev.

Og så nærmer julen sig jo med hastige skridt… NFS afholder juletræsfest for klubbens yngste dansere

Lørdag den 27. november kl. 14.00-16.30

Har du misset tilmeldingen, kan det nås endnu J.

Foruden juletræsfest fejres julen også på anden vis i NFS:

  • De unge (> 16 år) holder julefrokost den 11. december og i ugen op til jul vil der – traditionen tro – være salg af glögg og æbleskiver til klubbens voksen-danse-par.
  • Der ud over sælger klubben jo også julekalendere igen i år. Vi håber I – ligesom sidste år – vil bakke op om salget; det går ubeskåret til klubbens ungdomsarbejde.

     

    Årets julekalenderbillede er fra Sankt hans aften,
    hvor NFS lavede et stort show nede på Slotsbryggen.

Og så lige en reminder: Husk at NFS først går på juleferie  - Tirsdag den 21. december

Der er således dans om mandagen den 20. december; det er for at alle hold får det samme antal dansedage. Vi starter friske op igen den 3. januar 2011!

Og med de ord vil jeg på Bestyrelsens vegne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et helt fantastisk nytår.

Med venlig hilsen

Bodil Hansen, Bestyrelsesformand

 

Lyserød lørdag:

Lørdag den 9. oktober var udråbt til officiel 'Lyserød lørdag'.

Her samlede NFS – i samarbejde med byens butikker – ikke mindre end 12.983,- kr. ind til 'Kræftens Bekæmpelse – Støt brysterne'.

Pengene blev overrakt lørdag den 30. oktober, hvor TV3 afholdt en stor 'Brystgalla'. NFS blev nævnt med en banner; det er vi faktisk ret stolte over.

Vi vil gerne takke alle samarbejdspartnere for kanon opbakning. Det være sig butikker og banker i Nykøbing, Guldborgsund Kommune, dansere og forældre. Uden jer var det ikke gået så godt!

 

Distriktsmesterskab den 27. november:

På Årshjulet står der, at der afholdes Distriktsmesterskab i standard og latin søndag den 28. november. Turneringen er dersværre blevet flyttet til om lørdagen den 27. november.

Det betyder, at det ramler sammen med klubbens juletræsfest for vores yngste dansere. Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, eftersom vi havde lagt juletræsfesten efter denne turnering, men der er ikke rigtig noget, vi kan gøre ved det. Beklager!

 

SM i Sakskøbing overdraget til NFS:

Der er SM i alternative dansearter den 4. december. Sakskøbing danseklub har desværre besluttet at aflyse mesterskabet, da de ikke mener der kommer nok dansere.

NFS stiller med rigtig mange dansere – flere, der skulle med til deres første mesterskab og vi er derfor meget utilfredse over denne beslutning.

Af samme grund har vi her på falderebet besluttet at afholde mesterskabet selv; vi mener ikke andet er rimeligt ift. vores mange dansere, der har glædet sig til at skulle danse SM.

Turneringen kommer til at ligge i Sakskøbing, men der er NFS der har overtaget ansvaret for afholdelelse af turneringen.

Vi håber alle bakker op om denne beslutning; det er en MEGET presset opgave at planlægge og afvikle en turnering på kun 13 dage. Det tager normalt flere måneder!

 

SM-pokaler skal afleveres nu:

Og mere SM…

Alle SM-mestre bliver præmieret med en vandrepokal – skænket af én af byens butikker.

Mange har pokalerne liggende fra sidste år; de bedes returneret til NFS NU, så vi kan give dem til de nye SM-mestre. Måske bliver det dig igen.

 

Tilmelding til arrangementer:

Vi arbejder ihærdigt på, at tilmelding til diverse arrangementer og turneringer skal foregå via mailen: tilmeld@nfsdans.dk. Dette for at aflaste vores instruktører, som til tider bruger rigtig meget dansetid på at modtage tilmeldinger fra glade dansebørn.

Det kører ikke helt på skinner endnu, men vi bliver alle bedre .

I Bestyrelsen har vi et stort ønske om, at I – når I sender tilmeldingen på ovenstående mailadresse – skriver i emneordet, hvad det er I tilmelder til (eksempelvis teenagefest, SM, 2. rangliste osv.). Det bliver nemlig meget nemt ret så uoverskueligt og det er jo ærgerligt, hvis vi misser en tilmelding, fordi den har forputtet sig.

Ligeledes er det også vigtigt at skrive jeres eller jeres barns fulde navn og meget gerne holdnr. Det gælder også når I indbetaler på vores konto i banken. Dette vil hjælpe både den der modtager tilmeldinger og kasseren der skal have styr på indbetalingerne.

 

Glemte ting og sager:

Mangler du en bluse? Eller hvad med et par gamacher? Det kunne også være et par sokker? Prøv at kigge i klubben!

Vi har flere sække med glemt tøj liggende, og nu skal der altså ryddes op i det!

Fra 1. december og resten af året ud vil tøjet blive lagt på borde oppe ved omklædningsrummet ved den gamle sal. Herefter fjernes det!

 

Turneringsmøder:

Der blev afholdt turneringsmøde i de moderne dansediscipliner tirsdag den 22. oktober. Der var det vildeste fremmøde, hvilket bare var super fedt.

Det var et godt og konstruktivt møde med rigtig mange gode idéer og forslag til anderledes og interessante måder at afvikle turneringer.

Der blev på turneringsmødet nedsat et 'hjælper-udvalg', som sammen med Bestyrelsen i NFS har afholdt deres første møde. Her blev det præciseret, hvad udvalget skal arbejde med.

De har i første omgang ønsket at være et 'hjælper-udvalg' til Bestyrelsen, som primært tager sig af alle de ting, der måtte være omkring de alternative danseturneringer. Der ud over vil de være behjælpelige ved andre af klubbens mange arrangementer såsom juletræsfest, klubmesterskab, afslutning osv.

Der vil blive afholdt forældremøde med standard/latin danserne og deres forældre den 14. januar 2011 – invitation følger – og på dette møde håber vi, at endnu et par danseforældre vil tilmelde sig 'hjælper-udvalget', således at alle discipliner i NFS bliver repræsenteret.

'Hjælper-udvalget' kunne måske på sigt gå hen og blive en decideret forældreforening; dette vil de tage stilling til senere på dansesæsonen.

 

Zumba om formiddagen:

Fra torsdag den 2. december kører Katrine Bonde et formiddagshold i Zumba fra kl. 12.00 til 12.50.

Et formiddagshold i Zumba har været et stort ønske fra flere af vores dansere, og vi håber derfor I vil bakke op om initiativet.

 

Workshops i alternative dansearter:

Katrine havde et stort ønske om at lave en danseweekend for de alternative dansediscipliner i weekenden den 19.-20.-21. november, men det viste sig ikke at være så let at få fat på nogle externe dansere til at med-undervise, og derfor er alternativet blevet nogle workshops. Den ene i Hiphop og Rock´n´roll (21. november) og den anden i Disco og Show (Dato følger).

Der vil også blive arrangeret workshops for klubbens standard og latin dansere i det nye år. Datoer følger!


 

Køb og salg på NFS hjemmeside:

Flere af klubbens dansere og forældre har ytret ønske om, at klubbens hjemmeside kan benyttes til køb og salg af diverse danseudstyr: Sko, tøj osv.

Det er nu blevet en mulighed, så har du noget, du ønsker at sælge og / eller købe, så send billede og tekst til webmaster Anni Clausen på ac@nfsdans.dk, så sørger hun for at lægge det ind på hjemmesiden.

Vi håber rigtig mange vil benytte sig af denne mulighed!

 

Gode placeringer:

NFS lægger hårdt ud med gode placeringer, vi har allerede deltaget i flere turneringer:

  •  Øresundcup
  • 1. rangliste i moderne dansearter
  •  DM i latin

Der er ved alle turneringer blevet hjemtaget mange og FLOTTE placeringer, som både I og klubben er meget stolte af. Stort tillykke til alle dansere.

 

 Udmelding af NFS – hvad gør jeg:

Hvis du beslutter at stoppe i NFS før sæson-afslutning, så er det vigtigt, at du gør følgende:

Vi oplever desværre en del, der bare bliver væk fra undervisningen og vi kan af gode grunde ikke vide, at det betyder folk ikke ønsker at danse længere, og derfor fortsætter vi at have arbejdet med at sende regninger / rykkere, så vil du undgå dette, bedes du følge ovenstående.

 

2. rangliste i alternative dansearter:

Lørdag den 22. januar 2011 afholder vi 2. rangliste i alternative dansearter i Nykøbing Falster hallen, hvor vi håber, at rigtig mange vil komme og bakke vores dansere op.

Indbydelsen kan ses her

 

Tilmeldingsliste

 

Mød bestyrelsen hver anden mandag:

Vi har i Bestyrelsen erfaret, at flere af klubbens medlemmer har brug for at kunne træffe os mere struktureret, og derfor har vi besluttet, at vi hver anden mandag i lige uger kan træffes fra kl. 18.00-19.00 i opholdsstuen på Gartnervej.

Det kan være du har spørgsmål om kontingent, turneringer, vil købe sko eller bare har brug for at sludre. Vi er der i hvert fald for din skyld, så kom endelig forbi.


Har du idéer eller indlæg til NFS-nyt eller hjemmesiden?

Kontaktperson på hjemmesiden: Anni Clausen, ac@nfsdans.dk

Kontaktperson på NFS-nyt: Karina Jensen, kj@nfsdans.dk

På bestyrelsens vegne
Karina Jensen

 Gå til top

blank
Støt klubbens sponsorer