image
Sidste nyt

Se billeder fra SM 10.dec. 2011


Nyhedsbrev november 2011 er klar


Så er kalender for sæson 2011/12 klar 


Se billeder fra Late Night   
Zumba

Kom i form på en sjov måde, vi starter nye Zumba hold.

Hold med level1 for alle, og level2 for øvede. 

Se vores program

Klippekort 10 gange til Kr. 450,-
Klippekort 20 gange til Kr. 800,- 
Klippekort 30 gange til Kr. 1.100,- 

Se her hvad du kan opleve med Zumba

2011 November

  • NFS-nyt november 2011

Så er vi her med en ny udgave af NFS-nyt

  • Formandens klumme
  • Aktiviteter i løbet af sommeren
  • Nyt låsesystem i klubben
  • Nye gulve
  • Dansemøder
  • Lyserød Lørdag
  • Julekalender
  • Årshjul 
  • Juletræsfest 
  • Turneringer
  • Pokaler
  • Fester
  • Udmelding af NFS - hvad gør jeg ?
  • Kontaktpersoner
 

Formandens klumme:

Så er vi godt i gang med den nye sæson, og vi er kommet rigtig godt fra start.

Klubben tæller på nuværende tidspunkt godt og vel 600 holdmedlemmer, så det summer af liv faktisk alle ugens dage – herligt.

Det har været nødvendigt at rokere lidt om på holdene i forhold til det planlagte program, men det er et problem vi kender fra år til år, da vi jo ikke på forhånd ved, hvilke medlemmer, der tilmelder sig de forskellige hold. Vi håber, at alle medlemmer er tilfredse og føler sig godt indplaceret.

Med venlig hilsen

Bodil Hansen, Bestyrelsesformand

 

Aktiviteter i løbet af sommeren:

I løbet af sommeren har der været en del aktiviteter i klubben af forskellig art.

  • 5. juni deltog mange af vore dygtige dansere i Grundlovsfest på Sønderskovhjemmet. Det var et flot show, vi leverede, med flot dans i disco, hiphop, showdans og standard/latin. Det var pragtfuldt vejr, og vore dansere indkasserede stort bifald.
  • Sct. Hans på Slotsbryggen
    Atter i år var vore dansere inviteret til at levere show i forbindelse med midsommerfesten.
    Rigtig flot opvisning i alle NFS` forskellige dansearter. Desværre var vejret ikke det bedste, men det lykkedes dog at danse i nogenlunde tørvejr.
    Super speaking af Johnny.
    se flere billeder underaktivitetet

 

   

  • Aktiv sommer
    Der har igen i år været ”aktiv sommer” i klubben. Rigtig pæn tilslutning.
  • Sommerzumba

    Der har været Zumba i klubben mandage og torsdage
    igennem sommeren ved instruktør Tina Yttesen.
    Det var en stor succes med undervisning af en
    dygtig og entusiastisk instruktør.

     
     

Nyt låsesystem i klubben:

I løbet af sommeren er klubbens gamle nøglesystem skiftet ud med et mere moderne og sikkert - kodet system.

Hvis man er medlem og også er fritræningsmedlem, og er fyldt 12 år (husk forældreansvaret) har behov for en sådan , i forbindelse med fritræning, så kan den mod et depositum på 100,- kroner, udleveres af en fra bestyrelsen.

Brikken er personlig - den kan bruges i tidsrummet fra kl. 7.00 til kl. 23.00 i alle ugens dage. Hver brik har et kodenummer som gør, at man altid kan se, hvem der har låst sig ind.
 
Alle, der har en sådan brik har selv ansvaret for denne, og skal betale en erstatning på 400 kr., hvis den bortkommer – så pas godt på den .

Nye gulve:

Gulvene i begge vore sale er renoveret her i efteråret, således at de nu fremstår flotte og er bedre at danse på.
Pas godt på dem og undlad at bruge udendørs fodtøj, når I bevæger jer ind i salene.

 

Dansemøder:

Katrine og Lisbeth har afholdt informationsmøder med deres turneringsdansere og forældre ved sæsonstart. Gode og hyggelige møder, hvor de forskellige regler omkring turneringer samt øvrige problematikker er gennemgået.

 

Lyserød lørdag:

Lørdag 8. oktober var der stort 'Støt brysterne' arrangement på Teaterhotellet.

Det foregik i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, CELF og NFS.

Der var Zumbaevent, salg af merchandise og lotteri med en masse flotte gevinster skænket af byens butikker. Hele byen var i lyserødt den dag med lyserøde balloner og tyl overalt.

Det lykkedes os at indsamle kr. 20.700. Rigtig flot og godt gået af alle.

 

Julekalender:

 

Atter i år vil klubben sælge julekalendere.

Der vil i år som noget nyt blive givet 1 kr. i bonus for de første 50 solgte kalendere, for solgte kalendere ud over de 50 gives 2 kr. pr. stk.

Overskuddet går til klubaktiviteter osv. - så prøv at sælge så mange som muligt.

Kalenderne vil blive udleveret på de forskellige hold, og man kan selvfølgelig altid få flere! 
 

 

Årshjul:

NFS Årshjul (kalender) er nu på plads, således at man kan gå ind på hjemmesiden og se, hvornår de vigtige aktiviteter og begivenheder finder sted.

 

Juletræsfest søndag 11. december:

Vores juletræsfest, oprindelig planlagt til lørdag 26. november, er flyttet til søndag 11. december. Dette skyldes, at Nyk. F. hallen ved en fejl har dobbelt booket, og der er derfor ikke plads til os, selv om vi ellers havde lavet en aftale for lang tid siden.

 

Turneringer:

SM i Standard 30. oktober 2011
Så er sæsonens 1. turnering i Standard/Latindans afviklet i Ravnsborg Hallen i Køge, og træningsmedlemmerne i Nykøbing Falster Sportsdanserforening klarede sig rigtig fint.

Minibørn Debutant:
Nr. 1. Noah Spur- Anna Tuxen Andersen

Børn 1 Debutant:
Lise Friis- Mathilde Husmand kom i Mesterækken

Børn 2 Rekruttering- M række:
Nr. 3 Thea Mørch Keis- Anna Lindeneg

Junior 1 Konkurrence:
Nr. 5 Joakim Madsen- Sophie Przybylski 

Junior 2 Konkurrence-A rækken:
Nr. 2 Kenneth Madsen- Nina Madsen

Junior 2 Konkurrence- M rækken+ i Star rækken
Nr. 3 Thomas Lundquist- Cecilie Rasmussen

Ynglinge konkurrence:
Martin Andersen- Gro Dyrting, kom ikke i finalen

Voksen Star række:
Mike Madsen- Josefine Kristensen , kom ikke i finalen.

1. Ranglisteturnering i Moderne dansearter
Afholdes i Ålborg lørdag 19. november. 
Der er arrangeret buskørsel med afgang fra NFS fredag, overnatning på vandrehjem og hjemkørsel efter turneringen lørdag aften. 

SM i Latin 20. november 2011
Afholdes i Ravnsborghallen v. Køge.

SM i Standard og Latin + SM og 2. rangliste i alt.dansearter
Turneringen afholdes lørdag den 10. decemger  i Nykøbing F. hal 3. Arangør er Nykøbing Falster Sportsdanserforening for Danmarks Sportsdanserforening. 
Vi håber, at vore dansere vil møde talstærkt op og nyde dagen. 
se mere her

 

SM-pokaler skal afleveres nu:

Vore dygtige sjællandsmestre fra sidste sæson skal huske at aflevere vandrepokalerne senest 18. november (husk at lægge seddel med navn ned i pokalen) da vi skal have indgraveret jeres navne.

 

Fester:

Voksenfest er nu planlagt til lørdag 4. februar 2012, så husk allerede at sætte et stort kryds i din kalender.
Datoer for julefrokost for de unge, sodavandsdiskotek samt teenagerfest er endnu ikke fastlagt – skal aftales med vores instruktører.

Udmelding af NFS – hvad gør jeg:

Hvis du beslutter at stoppe i NFS før sæson-afslutning, så er det vigtigt, at du gør følgende:

  • Betaler restkontingent
  • Udmelder dig skriftlig (se vores vedtægter) en mail er OK,  til Kasserer Anni Clausen ac@nfsdans.dk,
    således at din udmeldelse bliver registreret.

Vi oplever desværre en del, der bare bliver væk fra undervisningen og vi kan af gode grunde ikke vide, at det betyder folk ikke ønsker at danse længere, og derfor fortsætter vi at have arbejdet med at sende regninger / rykkere, så vil du undgå dette, bedes du følge ovenstående.

Kontaktpersoner:

Har du idéer eller indlæg til NFS-nyt eller hjemmesiden?

Hjemmesiden: Anni Clausen, ac@nfsdans.dk

Faktura og ind- og udmeldelser: Anni Clausen ac@nfsdans.dk

Placering og omrokering på hold: Lisbeth Bonde lb@nfsdans.dk

Shows, opvisninger, undervisning ude og i klublokalerne: Bodil Hansen bh@nfsdans.dk

Informationer til NFS-nyt: Birgit Andreassen, ba@nfsdans.dk

På bestyrelsens vegne
Birgit Andreassen

 Gå til top