December 2008
NFS-nyt december 2008
Så er vi her med 2. udgave af NFS-nyt
Formandens klumme :
Der er nu snart gået 4 måneder af sæsonen 2008/2009 og der er sket meget i vores forening.
Lørdag den 22. november 2008 havde Arbejdernes Landsbank i Nykøbing Falster besluttet sig for skulle være dagen, hvor de ville komme med et nyt brand. De ville være til at danse med og havde derfor arrangeret Nykøbing Falster Sportsdanserforening – med Michael Olesen og Katrine Bonde i spidsen – til at stå for et kæmpe stort – lokalt – 'Vild med dans' show på Nykøbing Falster teater.
Et scoop – taget i betragtning af, at banken hyrede NFS i foråret, hvor ingen vidste, at Katrine Bonde og Michael Olesen skulle deltage i TV2´s 'Vild med dans' udsendelser.
Salen på Nykøbing Teater var fuld af festglade mennesker, og alle – store som små – havde en forrygende eftermiddag med herlig dans. Der var alt fra børnedans med både disco, hip-hop, rock´n´roll, standard og latin til et flot show udført af klubbens dygtige showpiger; alle gjorde de stor lykke.
Og så var der selvfølgelig selve konkurrencen, hvor seks lokalkendte personligheder skulle danse både en standard og latin dans, som klubbens dygtige voksendansere havde oplært dem i. Dansene blev udført flot, og der var faktisk lige point mellem 1. og 2. pladsen, da dommer Rene Christensen havde dømt, så det var publikums stemmer, der afgjorde, hvem der blev kåret som vinder.
Det gjorde Martin og Katrine efterfulgt af Heidi og Michael på 2 pladsen, og med Betina og Martin Glerup lige i hælene.
Efter showet var der publikumsdans; også her var tilslutningen forrygende. Det var alle aldre, der var på gulvet og de nød det!
Det har været et kæmpearbejde for alle, der har været med – men et godt samarbejde i foreningen og med Arbejdernes Landsbank, teateret o.s.v. har sørget for, at det været en fornøjelse at arrangere en så stor sucses.
Tænk at ugens buket i Folketidende gik til Arbejdernes Landsbank og Nykøbing Falster Sportsdanserforening - Tak for det!
Der er ved at blive lavet en DVD fra dagen, som bliver spændende at se.
Vi har holdt juletræsfest – for de yngste dansere med familie – en rigtig hyggelig eftermiddag.
Vi har også holdt julefrokost for de unge dansere – det er bare sådan nogle dejlige unge mennesker, der virkelig formår at feste igennem – dejligt!
Med hensyn til klubbens nye lokaler, så er det rigtig træls, at vi ikke har noget toilet og vand derovre; der bruges meget tid på at løbe frem og tilbage – ude i kulden – men vi håber det snart bliver lavet. Har dog ingen tidshorisont på det i skrivende stund.
Jeg vil på bestyrelsens vegne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Formand Bodil Hansen
Opslagstavlen
:
Lige pt. råder NFS over én opslagstavle; den ved trappen til 1. sal i hovedbygningen. Vi har i bestyrelsen besluttet, at vi vil investere i endnu en tavle i hovedbygningen samt i 2 tavler ved den nye sal, således at vi kan få lidt orden på køb/salg/bytte, vigtige meddelelser, turneringsplaner osv.
De vil blive hængt op i begyndelsen af 2009.
Sodavandsdiskotek:
Traditionen tro afholder NFS sodavandsdiskotek i løbet af sæsonen. Denne gang bliver det
Søndag den 11. januar 2009 fra kl. 15.00-18.00
(bemærk der står lørdag i invitationen, men det er søndag)
i lokalerne på Gartnervej.
Børnene vil inden jul modtage en invitation til arrangementet.
Rødvinsdiskotek:
Når børnene skal have sodavandsdiskotek, så skal de voksne have rødvinsdiskotek. Det festlige arrangement kører af stablen
Lørdag den 28. februar 2009 fra kl. 18.00
i lokalerne på Gartnervej.
Vi glæder os til at se rigtig mange fest- og danseglade voksne; I vil modtage en invitation i januar 2009.
Klubmesterskab 2009:
Vi gør det igen i år… Afholder klubbens årlige klubmesterskab.
Vi glæder os til at se alle – små som store – til klubmesterskab i Horreby Hallen
Søndag den 15. marts 2009 fra kl. 13.00
Så sæt allerede nu X i kalender; invitation og tilmelding kommer i februar.
Hip-Hop / Disco weekend:
Vi gentager succesen fra sidste år og afholder en disco / Hip-Hop weekend for NFS´ alternative dansere.
Det bliver fra
Fredag aften den 30. januar til søndag middag den 1. februar 2009
Invitation og tilmelding følger lige efter nytår.
Standard / Latin weekend:
Vi har selvfølgelig også tænkt os at gentage succesen med standard / latin weekenden. Vi arbejder i bestyrelsen med forskellige datoer, hvorfor der i dette NFS-nyt ikke udmeldes nogle endelige datoer.
Men også her følger invitation og tilmelding lige efter nytår.
Mange medaljer til NFS i efteråret:
Som I måske har set i avisen, så har NFS vundet rigtig mange medaljer ved efterårets turneringer i standard, latin, disco, hip-hop samt rock´n´roll.
NFS ønsker alle et stort tillykke og anbefaler, at alle kigger i vores galleri på www.nfsdans.dk. Her er billeder af masser af danseglade medaljetagere!
Vi kan orientere om, at DDD-danserne – som noget nyt – nu også er velkomne i byrådssalen efter at have vundet DM, EM og/eller VM.
Mike og Josefine vandt DM i latin den 2. november og blev således hædret sammen med mange andre Danske og Nordiske Mestre den 4. december 2008.
Som I måske har set i avisen, så har NFS vundet rigtig mange medaljer ved efterårets turneringer i standard, latin, disco, hip-hop samt rock´n´roll, NFS ønsker alle et stort tillykke og anbefaler, at alle kigger i vores galleri på WWW.nfsdans.dk
Her er billeder af masser af danseglade medaljertagere! Vi kan orientere om, at DDD-danserne - som noget nyt - nu også er velkomne i byrådssalen efter at have vundet DM, EM og/eller VM. Mike og Josefine vandt DM i latin den 2. november og blev således hædret sammen med mange andre Danske og Nordiske Mestre den 4. december 2008.
NFS skal
optræde
på torvet 4. søndag i
advent
:
Har du lyst til at se NFS lave et helt forrygende danse-jule-show, så tag op på torvet 4. søndag i advent – altså på søndag den 21. december – kl. 12.00. Her vil flere dansere fra NFS levere et underholdende show. Vil du se mere, eller kan du først komme senere, ja, så gentages showet kl. 14.00. Ligeledes på torvet.
Vi glæder os til at se dig!
Har du lyst til at se NFS lave et helt forrygende danse-jule-show, så tag op på torvet 4. søndag i advent – altså på søndag den 21. december – kl. 12.00. Her vil flere dansere fra NFS levere et underholdende show. Vil du se mere, eller kan du først komme senere, ja, så gentages showet kl. 14.00. Ligeledes på torvet. Vi glæder os til at se dig!
Glædelig jul fra NFS: Vi vil fra bestyrelsen side sige tak for i år og ønske alle – medlemmer, forældre, instruktører, sponsorer og alle andre – en rigtig glædelig jul samt et dejligt nytår.
Vi glæder os til mange danseglade timer sammen i det nye år |
|
 |
Ideer til NFS-nyt og/eller hjemmesiden:
NFS-nyt og hjemmesiden bliver kun så gode, som du er med til at gøre dem. Derfor vil bestyrelsen gerne slå et slag for, at gode ideer, kreative indslag, fikse fiduser eller andet finder vej til NFS-nyt og/eller hjemmesiden, således at begge dele bliver vedkommende for lige præcis dig!
Kontaktperson på hjemmesiden: Anni Clausen, ac@nfsdans.dk
Kontaktperson på NFS-nyt: Karina Jensen, kj@nfsdans.dk
På bestyrelsens vegne
Karina Jensen
Gå til top