Februar 2010
NFS-nyt februar 2010
Så er vi her med NFS-nyt 2010
Formandens klumme :
Som tiden dog iler af sted – julemåneden nærmest fløj der ud af med start af alle tiders juletræsfest i Nykøbing Falster Hallen.
Som noget nyt havde vi levende musik med – det var virkelig dejligt. Børn og voksne hyggede sig med dans om juletræet, godteposer og hvad der ellers hører sig til. - Se flere billeder under Galleri Juletræsfest 2009
De unge dansere holdt julefrokost i december, hvilket de selv stod for i klublokalerne (med lidt hjælp fra bestyrelsen) og de voksne dansehold hyggede efter sidste danseaften inden jul med mad og drikke eller gløgg og æbleskiver. Dejligt!
December måned bød også på SM i alternative danse. Dette foregik i Eskilstruphallen. Det er skønt at se så mange af vore egne dansere bakke op omkring sådanne turneringer, ligesom det også var dejligt at se danserne fra Sakskøbing og Ringsted.
Arrangementet blev afviklet med god hjælp fra en del af vore danseres forældre. Dejligt at se, hvor hurtigt man kan få det hele op at stå og ned igen efter arrangementet; når vi er fælles om sådanne aktiviteter går det hele meget nemmere og det skaber et sammenhold både blandt forældre og dansere. Et stort TAK til alle hjælpere.
Resultater fra SM kan ses www.sportsdans.dk . Kig under ”resultater”.
I januar afholdt NFS så årets sodavandsdiskotek og igen i år med stor succes. Der deltog ca. 50 og der blev virkelig danset igennem, spist slik, drukket sodavand og ikke mindst spist røde pølser.
Alle kom godt hjem til trods for snestormen og NFS gentager helt sikkert succesen igen til næste år!
Januar bød også på en træningsseance i standard og latin, hvor Lisbeth Nielsen og Rene Christensen underviste klubbens turneringsdansere. Der blev trænet godt igennem, men der var heldigvis også tid til lidt hygge ind imellem.
Der har været afholdt DS-ranglistemesterskab i standard, hvor klubbens seniorpar Jørgen Winter og Lisbeth Smidsgaard dansede i Ålborg; de klarede sig flot. Jørgen og Lisbeth ligger faktisk nr. 5 på ranglisten i Danmark. FLOT!
Voksenparret Thomas Brink og Henriette Johansen, der er træningsmedlemmer i NFS, klarer sig også pænt; de har stor fremgang.
Der har været afholdt møde i Randers vedrørende de alternative danse- former i DS og DRRF. Det var et møde, hvor man kunne komme med oplæg til fremtiden omkring de alternative danseformer.
Der blev nedsat et udvalg, hvor Katrine Bonde er valgt ind. Hurra for det! J
Referat fra mødet kan ses på www.sportsdans.dk under download.
Der er Copenhagen Open i Valby hallen 19. til 21. februar. Vil man se dans i verdensklasse, så er det bestemt et besøg værd at tage derind.
Lisbeth Nielsens datter Milla skal danse derinde lørdag og vores seniorpar skal danse søndag. To af klubbens andre dygtige dansepar Thomas og Cecilie (Junior 1) samt Mike og Julie (Ynglinge) kommer også ind og danser; det bliver en oplevelse for dem.
Vil du vide mere, så kig på hjemmesiden: www.copenhagenOpen.dk
Bodil Hansen
Formand for NFS
Julekalendersalg 2009
Julen er vel overstået og det samme er salget af NFS julekalendere.
Vi havde håbet på et lidt større salg af kalendere end tilfældet var, men vi skal jo lære og så nedbringe forventningerne en smule til næste års salg, for jo… Vi har bestemt tænkt os at gentage succesen til næste jul!
|

Årets hovedpræmie på 1000,- kr. gik til Gitte og Ulrik Lynge – stort tillykke til dem. |
|
 |
|
Bestyrelsen havde udlovet en præmie til den danser, der kunne sælge flest julekalendere. Vi har besluttet at belønne hele tre dansere, idet de alle solgte over 100 kalendere hver.
Hovedpræmien – et NFS-ur – gik til Cecilie Ravn, som solgte 110 kalendere
Linette Olsen og Ida Behrsin solgte henholdsvis 102 og 100 kalendere. Der hver fik en skopose med NFS-logo og navn.
Tusind tak for den store indsats – ikke kun til jer tre, men til alle, der solgte NFS-julekalendere anno 2009. |
 |
Julepynt-konkurrence – ikke nogen succes
Og så til en konkurrence uden den store succes. I 2008 udlovede vi en præmie til den flotteste julepynt. Vi ville gentage succesen i 2009, men ingen valgte at pynte vores juletræer, hvorfor vi heller ikke har fundet en vinder.
Bestyrelsen tænker, at det må være en svipser, så også her forsøger vi igen til jul. Man kan da sige, at det er et varsel i god tid J.
Hjertesuk fra klubbens kasserer
Ja, vi må til det…
 |
Flere af klubbens dansere er måneder bagud med betalingen af kontingent. Det drejer sig faktisk om RET MANGE PENGE!
Klubbens bestyrelse køres af frivillige kræfter, og det er rigtig træls at skulle gå og være politimænd over for klubbens dansere; det burde ikke være nødvendigt! Så kom nu ud af busken og få NU betalt det I mangler, så disse hjertesuk kan få en ende.
|
For god ordens skyld må vi hellere pointere, at manikkehar stemmeret på klubbens generalforsamling i marts (se længere nede i dette nyhedsbrev) og ikke kan deltage i årets danseafslutning, hvis man er i restance med kontingent!
For god ordens skyld må vi hellere pointere, at manikkehar stemmeret på klubbens generalforsamling i marts (se længere nede i dette nyhedsbrev) og ikke kan deltage i årets danseafslutning, hvis man er i restance med kontingent!
Ranglisteturneringer i alternative danse:
I januar deltog mange af klubbens alternative konkurrence-dansere i ranglisteturneringen i Randers.
Også her blev hjemtaget mange flotte placeringer – godt gået piger og drenge!
De nye dansere, der var med og overnattede, syntes det havde været en rigtig god oplevelse J.
I slutningen af februar skal der så dystes igen; denne gang i Holstebro. Vi vil opfordre til, at man går ind på www.teamprofunk.dk/dsturnering og ser, hvad Holstebro-klubben tilbyder ift. overnatning.
Held og lykke til alle!
DM i Standard – flotte placeringer til klubbens dansere
Januar bød også på DM i standard og her fik klubben en danmarksmester: Thomas Lundquist og Cecilie Rasmussen vandt DM i junior I. Stort tillykke! J
Michael Olesen og Katrine Bonde indhentede ligeledes en DM-guldmedalje som professionelle. Også stort tillykke til jer.
Flere af klubbens andre par fik også flotte placeringer. Tillykke!
Rødvinsdiskotek den 6. marts 2010
Vi gentager succesen fra sidste år; denne gang oven i købet med levende musik!
|

|
’Så skal vi op af stolen’
Lørdag den 6. marts2010
inviterer NFS til ”Rødvinsdiskotek – forbudt for børn” i NFS lokaler.
Separat invitation gives på relevante hold |
1. rangliste kombineret for DS-dansere i marts
|
Lørdag den 13. marts 2010
er NFS vært ved DM kombineret i Horreby hallen.
Tidsplan kommer til at ligge på www.sportsdans.dk.
Kom og oplev nogle af Danmarks bedste dansere; der bliver virkelig guf for øjet! |
 |
Klubmesterskab 2010
Så nærmer tiden sig igen til året klubmesterskab.
|
Som starter Søndag den 14. marts 2010 i Horreby Hallen
Invitation kan ses her
Der konkurreres i disco, hiphop, rock´n´roll, standard, latin og High School Musical. Dommeren er en overraskelse (men vi kan godt røbe, at det bliver én af de kendte fra ”Vild med dans”!)
Børnene har fået en invitation med hjem; tidsplan for turneringen bliver hængt op ude I klubben i ugen op til klubmesterskabet.
Glæd jer; det plejer at være en sjov og underholdende dag for alle!
Bestyrelsen håber, der er hjælp at hente hos flere af vores forældre til opstilling af borde, musik, lys osv. lørdag og nedtagning søndag. Som skrevet tidligere, så går det faktisk rimeligt tjept, når mange hjælper til.
Generalforsamling i NFS:
Som I nok kan fornemme på Nyhedsbrevet her, så bliver marts måned en travl måned for NFS.
Vi har dog lige endnu et vigtig arrangement i ærmet, nemlig årets generalforsamling, som afholdes:
Torsdag den 25. marts 2010 kl. 20.00 i lokalerne på gartnervej 18.
NFS vil være vært med kaffe, the og kage.
Se yderligere opslag i NFS lokaler, og på vores hjemmeside.
Ideer til NFS-nyt og/eller hjemmesiden:
Husk, at hjemmesiden og dette nyhedsbrev er din mulighed for at have indflydelse i NFS. Har du kommentarer, billeder, eller andet relevant materiale, så send dem gerne til én af undertegnede; på den måde bliver hjemmesiden og NFS-nyt mere vedkommende for lige præcis dig!
Kontaktperson på hjemmesiden: Anni Clausen, ac@nfsdans.dk
Kontaktperson på NFS-nyt: Karina Jensen, kj@nfsdans.dk
På bestyrelsens vegne
Karina Jensen
Gå til top
|